Sygdomme i drægtighedsperioden

Hoppe en uge før foling med kraftige ødemer under bugenHoppe en uge før foling med kraftige ødemer under bugenDe fleste hopper klarer drægtighedsperioden uden problemer, men enkelte hopper kan få problemer under drægtigheden. Mange yngre hopper kan være temmelig besværet i den sidste del af drægtigheden, hvor der kan opstå ødemer (væskeophobning) forskellige steder på kroppen samt koliktilfælde.

Andre tegn på, at der kan være noget galt er for tidligt mælkeløb, der kan være forårsaget af en betændelse i moderkagen og er en trussel om mulig abort. Dette er en alvorlig tilstand, der kan ende fatalt for føllet, hvorfor hoppen bør undersøges nærmere med bl.a scanning af moderkage og foster samt EKG, så der kan sættes ind med rette behandling. Hvis din drægtige hoppe udviser nogle af de nævnte symptomer, er det altid en god ide at rådføre sig med dyrlægen.